Alexandra Binder
Ein Supply Chain Actder straffer krænkelser af menneskerettigheder og miljøødelæggelse fra virksomheder? Er ikke længere i sigte. Erstatning ved europæiske domstole? Ønsketænkning består, så længe erhvervsforeninger arbejder under dække af samarbejde for at uskadeliggøre de planlagte regler.
Kræft, hoste, infertilitet. Indbyggerne i det chilenske Arica lider under dette. Siden den svenske metalvirksomhed Boliden fragtede 20.000 tons af sit giftige affald dertil og betalte et lokalt firma for den endelige håndtering. Firmaet gik konkurs. Arsen fra affaldet blev tilbage. Befolkningen i Arica klagede. Og blinke af for det svenske hof. To gange - trods kritik fra FN's Menneskerettighedsråd.
En individuel sag? Desværre ikke. Alejandro García og Esteban Christopher Patz fra Europæisk Koalition for Corporate Justice (ECCJ) har netop undersøgt 22 sager om civile retssager mod EU-virksomheder for menneskerettigheder og miljøkrænkelser i udlandet i deres analyse "Goliat-klage". Kun to af de 22 sagsøgere blev formelt dømt – Aricas beboere var ikke blandt dem. Ikke en eneste sagsøger fik tilkendt erstatning.
Hvorfor er det sådan? "Sagen behandles ofte efter loven i det land, hvor skaden skete, og ikke under loven i hovedkvarteret for moder- eller hovedvirksomheden," siger Garcia. I øvrigt tager en kollektiv mennesker normalt skade - uanset om det er en fabriks kollaps eller forureningen af en flod. "Nationale retssystemer tillader imidlertid ikke altid, at et stort antal sagsøgere i fællesskab gør gældende krav om erstatning." Og endelig er der fristerne. "Nogle gange har du kun brug for et år til påstanden om påstande fra tortuelle handlinger." Det er åbenlyst, at virksomheder ikke er interesserede i en tidlig godkendelse af en forsyningskædelov på EU-plan.
Supply Chain Act vs. Lobbyer: Samarbejde som taktik
"Særligt perfide er de brancheforeninger, der under dække af samarbejde sikrer, at de planlagte regler lettes," siger Rachel Tansey, der beskrev lobbyisternes taktik i spørgsmålet om supply chain law i ECCJ -analysen "Fine Out". Faktisk er der ikke så få brancheforeninger, der agerer progressivt og støtter en lovbestemt omsorgspligt. Dette inkluderer for eksempel AIM, der i 2019 brugte op til 400.000 euro på lobbyvirksomhed i EU.
AIM, som Coca-Cola, Danone, Mars, Mondelez, Nestlé, Nike og Unilever er medlemmer af, går ind for politiske instrumenter, der tilskynder virksomheder til at respektere menneskerettighederne. Man vil også gerne se ansvaret for at respektere menneskerettighederne "uden for rammerne af det juridiske ansvar". Hvis inkluderet, anbefaler AIM at begrænse dem til "alvorlige menneskerettighedskrænkelser". Tansey siger: "AIMs foretrukne version af loven ville ikke holde sine medlemmer ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser. Hvis ansvar ikke kan afværges, vil den næstbedste mulighed dog ikke strække sig til hele virksomhedens værdikæde.” Eller for at bruge den ikke ubestridte kakaoforenings ord:“ Virksomheder skal have mulighed for at oplyse om risici i deres forsyningskæder uden at skulle bekymre dig om en øget ansvarsrisiko."
Lobbyer: Frivillige initiativer som cover
Så er der forretningslobbygrupper som CSR Europe. Deres formål er dog at bruge frivillige initiativer til samfundsansvar som dække. Mange af dens medlemmer er ikke fremmede for menneskerettigheder og miljøskandaler, når man tænker på VW – søgeordsudstødningsskandalen, siger Tansey. Faktisk allerede i december 2020 erklærede lobbygruppen behovet for "at inkludere arbejde, der allerede er udført af virksomheder." Desuden understreges vigtigheden af at "udvikle standarder" nedenunder ", og indtrykket er" at Kommissionen har brug for tillid til industrien. Der er ingen guidet standardisering ”. Foreningen siger også tydeligt, hvad CSR Europe egentlig har i tankerne, når det kommer til forsyningskæden: "Supporting incentives" for virksomheder og nye europæiske industridialoger og alliancer. Endelig menes det, at succes vil "i vid udstrækning afhænge af samarbejdet fra den europæiske private sektor."
Lige vilkår for alle?
De nationale lobbyforeninger i de lande, hvor der allerede er en forsyningskædelov, er i mellemtiden ikke inaktive. Det er først og fremmest franskmændene. Der skal du forholde dig til spørgsmålet om, hvorvidt den kommende EU -lov skal stemme overens med den nationale lov eller omvendt. For den franske lobbyforening AFEP er det klart: tilpasning, ja, men forbundet med det, udvand venligst sin egen lov. "Det er rigtigt," siger Tansey: "I Bruxelles arbejder lobbyen for store franske virksomheder på at undergrave det ambitiøse europæiske lovforslag og presser på for svagere bestemmelser end i Frankrig." Men det er ikke alt Due diligence bør ikke omfatte klimaændringer. At virksomheden Total sidder i AFEP-bestyrelsen synes ikke længere at være en tilfældighed. AFEP's lobbyarbejde koster i øvrigt meget: Ifølge egne oplysninger koster det 1,25 millioner euro om året.
Distraktioner af lobbyerne
Den hollandske erhvervsforening VNO-NCW og de tyske erhvervsforeninger beviser endelig, hvordan vildledende kan virke. Førstnævnte kommunikerede herhjemme, at en lov om forsyningskæden kun ville være til fordel på EU-plan, men ikke nationalt. I Bruxelles beskrives projektet dog som "upraktisk" og "drakonisk".
I mellemtiden lykkedes det de tyske modparter at svække den nationale forsyningskædelov. De forsøger nu at gøre det samme i Bruxelles. I lyset af alle disse taktikker er der kun et håb, som Tansey forsigtigt formulerer: "At de politiske ledere ikke falder i fælden med at finde en acceptabel mellemvej mellem bremser og tilsyneladende 'konstruktive' virksomheder."
INFO: Aktuel taktik i erhvervslobbyen
Kravet om 'pragmatiske' og 'praktiske' regler
Fokus er på "positive incitamenter" for virksomheder til at gøre det rigtige og sigter mod at undgå ethvert ansvar, det vil sige alvorlige konsekvenser for virksomheder involveret i menneskerettighedskrænkelser. Det hele er pakket ind i klingende ord som: bekymringer om en "øget risiko for retssager", "useriøse anklager" og "retlig usikkerhed". Bagved ligger ønsket om at begrænse omsorgspligten til at lede leverandører til virksomheden, det vil sige første led i den globale værdikæde. De fleste af skaden faldt ikke derind. Retskrav fra de svageste ville udløbe.
Skubbet til frivillige CSR -foranstaltninger
Ofte er disse der allerede - implementeret af industrien, fuldstændig ineffektive og gør det lovgivningsmæssige initiativ nødvendigt i første omgang.
Udjævning af spillefeltet
Under mottoet "level playing field" presser de franske erhvervslobbyister - Frankrig har allerede en lov om forsyningskæden - i øjeblikket på for en tilnærmelse af EU-lovgivningen under sit eget niveau.
Bedrag
I Tyskland og Holland er erhvervsforeninger imod deres egne ambitiøse lovforslag og går ind for en EU-løsning. På EU-plan forsøger de så at svække og underminere dette ensartede udkast.
Foto / Video: Shutterstock.
