Direkte demokrati: Høj tid til demokratisk frigørelse

Hvad med udviklingen af ​​demokratiet i Østrig? Hvilke muligheder skal man eller kvinde høre Er det gjort at afstemme hvert par år? Er det alt det demokrati har at tilbyde? Fortjener det navnet demokratiet - det vil sige "folkets regel"?

Mens der i de kommende år 2011 at 2013 - inden valget, vel at mærke - har ført en sjælden frugtbar og dybtgående diskurs på udvikling og udbygning af direkte demokrati eksperter, medier, lokale grupper og politikere, demokrati debat her i landet er blevet relativt stille sidst. Så kun hensigtserklæringen, kan en undersøgelseskommission i Det Nationale Råd skal findes i den nuværende regering program tidlig 2014 indkalde. At det ikke eksisterer endnu, bør ikke overraske os for nu.

"Vælgerne vil blive forklaret efter beslutningen af ​​regeringsgrundlaget, at kompromiset var hendes egen vilje, fordi de har været så visse parter deres stemme."
Erwin Mayer, talsmand for "mehr demokratie".

Hvad sker der med debatten om direkte demokrati i Østrig? Vi lever i et fungerende demokrati - gør vi ikke? I modsætning til politik har den østrigske forfatning meget klare ord. Artikel 1 i forbundsforfatningen hedder: "Østrig er en demokratisk republik. Deres ret kommer fra folket. "Ved nærmere inspektion er der imidlertid legitime tvivl. For det politiske liv ser ofte lidt anderledes ud. Det er formet af partipolitikken, hvor partiets velfærd prioriteres over det fælles gode. Vi observerer hver dag hvordan klubtvingninger, individuelle og særlige interesser, klientpolitik og lobbyister vinder over den faktiske valgvilje. Før valget bliver man truet med alle slags festprogrammer, vage politikere og kampagneslagord. Politiske projekter kan i bedste fald gættes. I de færreste tilfælde lærer man konkret, hvilke stillinger parterne vil tage efter valget. Det endelige regeringsprogram lukkes bag lukkede døre. "Efter beslutningen fra regeringens program er vælgerne fortalt, at det kompromis, de har fundet, er deres egen vilje, fordi de har stemt deres stemmer for bestemte parter," siger Erwin Mayer, talsmand for "mere demokrati".
Det er den uigennemsigtige og inkonsekvente demokratiske praksis, som fører til øget politisk utilfredshed i Østrig. Eller er det snarere en politiker ledig?

Direkte demokrati: ønsket om deltagelse

Mens vælgerdeltagelse falder nogle gange, og politiske partier næsten ikke kan rekruttere nye medlemmer, er det civilsamfundets blomstring. Uanset om det er politik, sport, sociale spørgsmål eller kultur - bliver flere og flere involveret offentligt og gratis. Den seneste østrigske undersøgelse af frivillige engagementer fra året 2008 viste, at 44 gør procent af 15 frivilligt arbejde. Omkring 1,9 millioner af østrigere er i klubber eller organisationer - det er jo over en tredjedel af de 15-årige.
Parlamentariske borgerinitiativer - der vil give borgergrupper fra 500 folk foreslå forslag til føderale love eller gennemførelse af eksisterende love det nationale råd - er steget med 2000 procent siden 250. er steget betydeligt siden de 1980er år er antallet af andragender og folkeafstemninger om statsligt og lokalt niveau. Den østrigske politolog Sieglinde Rosenberger og Gilg Seeber note: "For Østrig, kan det fastslås, tidsmæssig sammenhæng part utilfredshed, faldende valgdeltagelse og den voksende brug af direkte-demokratisk instrumenter." På bare det seneste årti har på demokratiudvikling ti borgerinitiativer dannet som har arbejdet ud mange reformforslag for den videre udvikling af østrigske demokrati.

Med politik?

I lyset af disse tal kan man næppe nægte befolkningens interesse for politik. Snarere er tilliden til politikerne historisk lav. For eksempel afslørede en undersøgelse fra Social Science Study Society, at offentlighedens tillid til offentlige institutioner som f.eks. Retsvæsenet, politiet eller 2012-foreningerne er steget en smule. På den anden side angav 46 procent af 1.100 respondenterne, at politikerne havde mistet kontakten med borgerne, og 38 procent var overbevist om, at de kun var til deres fordel. En lignende undersøgelse blev gennemført af den østrigske marketingforening (OGM) i år 2013. 78-procent af 500-respondenterne sagde, at de har ringe eller ingen tillid til politik.

Direkte demokrati i Østrig?

Ved definition er direkte demokrati et proces eller politisk system, hvor den stemmeberettigede befolkning stemmer direkte med politiske spørgsmål. Gertraud Diendorfer, administrerende direktør for Demokrati Center WienForstår direkte demokrati som "et supplement, der korrigerende eller kontrol instrument repræsentative demokrati system" direkte instrumenter demokrati, der er nedfældet i forfatningen, tillade borgerne udover deltagelse i valg selv med konkrete materielle spørgsmål direkte indflydelse på politik at tage ".

Den eneste ulempe: Resultatet af de klassiske instrumenter for direkte demokrati - f.eks. Folkeafstemninger eller folkeafstemning - er på ingen måde bindende og dermed mere eller mindre til gavn for de politiske beslutningstagere i Nationalrådet. Kun folkeafstemningen fører til en juridisk bindende beslutning fra folket. Men kun det nationale råd kan beslutte at afholde folkeafstemning eller ej. Borgerinitiativer eller andragender, som fastsat i nationalrådets forretningsorden, kan kun bruges til at fremlægge specifikke anmodninger om behandling for det nationale råd.

Ved nærmere eftersyn viser vores instrumenter for direkte demokrati sig generelt relativt tandløse. For Gerhard Schuster, talsmanden for initiativet "Stop fidus demokrati!", Er der i øjeblikket ingen måde for folkeafstemninger, hvis de forslag, der forelægges det nationale råd gennem folkeafstemninger, ikke vedtages i parlamentet.

I betragtning af de dårligt udviklede og forsømte muligheder for offentlig deltagelse, som i bedste fald giver os mulighed for at udtrykke vores vilje over for politiske beslutningstagere, er det ikke overraskende, at kun ca. 55 procent af østrigerne er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på. To tredjedele er endda for udvidelse af direkte demokrati, som OGM's "Democracy Report 2013" viser.

Direkte demokrati: Instrumenter i Østrig

andragende tillade borgeren at indlede en lovgivningsprocedure i parlamentet, men det er desværre ikke på nogen måde bindende. Lidt underligt, at var en succes fra 37 blevet udført i Østrig, kun fem folkeafstemninger i den forstand, at de faktisk har ført til en lov.

folkeafstemninger er det yngste direkte demokratiske instrument i Østrig. De tjener det nationale råd til at opnå befolkningens mening. Ikke mere, fordi endda resultatet af folkeafstemninger begået intet. Selv om det skal bemærkes, at Nationalrådet hidtil aldrig har overskredet flertalsresultatet af en folkeafstemning.

Sidst men ikke mindst vil det være folkeafstemninger foreskrevet ovenfra. De tillader folk direkte stemme om forfatningsmæssige og føderale lovforslag, og her deres afgørelse er bindende. En folkeafstemning kan dog kun ske på en allerede udfyldt regning. Men hvis en simpel regning allerede har fundet et flertal i Nationalrådet, er det ifølge Wien-demokrati-centret usandsynligt, at der skal findes nok stemmer, der ville være nødvendige for at starte en folkeafstemning.

Hertil kommer, at det nationale råds forretningsorden stadig viser Andragender og borgernes initiativer på. Ved hjælp af disse instrumenter kan parlamenter (andrager) og borgere (borgernes initiativer) indsende konkrete anmodninger om behandling.

Mere direkte demokrati, men hvordan?

Spørgsmålet er fortsat, hvordan direkte demokrati kunne fungere bedre? Hvordan kan Østrig leve op til dens forfatningsmæssige princip, så loven rent faktisk kommer fra folket?
Talrige borgernes initiativer har allerede viet sig til dette spørgsmål, udarbejder reformforslag og stiller klare krav til politikerne. Grundlæggende er begreberne for den videre udvikling af demokratiet baseret på to hovedpunkter: For det første skal folkeafstemninger ledsages af en juridisk bindende folkeafstemning. Og for det andet skal borgerne kunne bidrage til udvikling og formulering af lovgivningen.

En måde, hvorpå direkte demokrati kan se ud er initiativet "Folkets lovgivning nu!". Om en tre-trins proces, der består af populært initiativ, folkeafstemning og folkeafstemning.
I modsætning til det nuværende retssystem har borgerne faktisk mulighed for at vedtage en lov eller et politisk direktiv.
Mens fokuset på det populære initiativ er på præsentationen af ​​ideen, er befolkningen i sammenhæng med den efterfølgende folkeafstemning om initiativets sociale relevans.
De kvantitative forhindringer, der findes i denne procedure, udfører en vigtig filterfunktion: Initiativer, der ikke er et flertal - der er kun forfølge individuelle eller særlige interesser eller blot er for teknisk, vil den hurdle af 300.000 underskrifter ikke lykkes, og dermed "filtreret" ,

En central rolle i dette forslag også medierne, fordi de skulle sikre via et medieråd, der finder sted i de tre måneder før folkeafstemningen en gratis og lige diskussion om fordele og ulemper i massemedierne.

Schuster ser den store fordel ved dette komplementære system i lovens to søjler, som samtidig arbejder sammen, er ikke desto mindre uafhængige af hinanden. Folks vilje konkurrerer ikke med parlamentarisme, men supplerer den med en hidtil forsømt komponent: folket.

Forslag til lovgivning i tre faser i Østrig fra initiativet "Folkelovgivning nu!"

populært initiativ (1. Level) 30.000 borgere (over 100.000, som i øjeblikket kræver en folkeafstemning) Æglæggende det nationale råd, udarbejdet udkast til lovgivning eller en politisk direktiv. Det Nationale Råd diskuterer initiativet og skal trække tre fået tilladelse af indehaverne af initiativet mennesker. Afvises af det nationale råd, kan folkeafstemningen indledes.

andragende (2-scenen) Før registreringsugen meddeles hver husstand med ordlyden af ​​anmodningen. Fra 300.000 støtter folkeafstemningen succes og fører til folkeafstemningen. I mindst tre måneder før folkeafstemningen finder lige og omfattende information og diskussion om fordele og ulemper sted i massemedierne.

folkeafstemning (3-niveau) Flertallet beslutter.

Direkte demokrati - Konklusion

Direkte demokrati er ikke kun et varmt emne i Østrig. For eksempel hedder det i den såkaldte Venedigkommission for Europarådet, at der i princippet principielt bør undgås høje deltagelsesprocenter og procedurer, der kun giver rådgivende virkninger. Ligesom valgprocedurerne skal vælgerne også kunne se, i egentlig stemme, en klar sammenhæng mellem deres deltagelse og resultatet.

På denne måde skal befolkningen have mere at sige og aktivt forme og medbestemme deres fremtid. Direkte demokrati fører således til større legitimitet af resultaterne af politiske processer og øger eller skaber vilje til at støtte politiske beslutninger.

Foto / Video: Gernot Singer, nu, Valgmedium.