Option
Den ægte fremskridtsindikator måler landes økonomiske præstationer. Mens bruttonationalproduktet (BNP) som økonomisk indikator ignorerer de sociale og økologiske effekter af økonomisk udvikling, tager den ægte fremskridtsindikator (GPI) også højde for deres åbne og skjulte omkostninger, som f.eks. miljøskader, kriminalitet eller faldende sundhed i befolkningen.
GPI er baseret på Index of Sustainable Economic Welfare udviklet i 1989, hvis forkortelse ISEW kommer fra det engelske "Index of Sustainable Economic Welfare". Fra midten af 1990'erne etablerede GPI sig som en mere praktisk efterfølger. I 2006 blev GPI, på tysk den "reelle fremskridtsindikator", revideret igen og tilpasset den aktuelle udvikling.
GPI tegner en nettosaldo
GPI er baseret på skøn over privatforbrug vægtet med et indeks for indkomstulighed. De sociale omkostninger ved ulighed tages også i betragtning. I modsætning til BNP værdsætter fremskridtsindikatoren også fordelene ved ulønnet frivilligt arbejde, forældreskab og husarbejde samt offentlig infrastruktur. Rent forsvarsudgifter, fx i forbindelse med miljøforurening, trafikulykker, tab af fritid, men også ved nedslidning eller ødelæggelse af naturkapital, fratrækkes. GPI'en tegner således en nettobalance af omkostninger og fordele for den lokale økonomi.
GPI: Vækst er ikke lig med velstand
Historisk set er GPI baseret på "grænsehypotesen" om Manfred Max Neef. Dette fastslår, at over en vis tærskelværdi i et makroøkonomisk system går fordelen ved økonomisk vækst tabt eller reduceret af den skade, den forårsager - en tilgang, der også understøtter kravene og teserne fra Degrowth-Bevægelsesstøtter. Dette kritiserer begrebet ubegrænset vækst og går ind for et samfund efter vækst.
Økonomen anses for at være opfinderen af "den reelle fremskridtsindikator". Philip Lawn. Han udviklede den teoretiske ramme for cost/benefit-beregning af økonomiske aktiviteter for GPI.
Status quo GPI
I mellemtiden er GPI for nogle lande verden over blevet beregnet. Sammenligningen med BNP er særlig interessant: BNP for USA tyder for eksempel på, at velstanden fordobledes mellem 1950 og 1995. GPI for perioden 1975 til 1995 viser dog et kraftigt fald på 45 procent i USA.
Østrig, Tyskland, Italien, Holland, Sverige og Australien viser også vækst i velstand ifølge GPI-beregningen, men det er meget svagere sammenlignet med BNP-udviklingen. Impulse Center for Sustainable Economics (ImzuWi) ser vigtigheden af indekser til at evaluere økonomiske aktiviteter, såsom GPI, som følger: “BNP er stadig solidt i selen. Forsøgene, hvoraf nogle er årtier gamle, på mere realistisk at skildre afhængigheden af og virkningerne af vores økonomi på mennesker og natur, har den dag i dag kun mistet meget af deres radikalitet og hastende karakter. (...) En ren udskiftning af BNP med en anden nøgleindikator vil ikke være løsningen. I stedet ser vi det på denne måde: RIP BIP. Længe leve økonomisk mangfoldighed!"
Foto / Video: Shutterstock.
