in , ,

EU's forsyningskædelovgivning skal omfatte finanssektoren


EU's forsyningskædelov (CS3D): Udelukkelsen af ​​den finansielle sektor og bæredygtighedsincitamenter for ledere underminerer Green Deal

Europa-Parlamentets Retsudvalg planlægger at vedtage sin forhandlingsposition om Corporate Sustainability Due Diligence (CS3D)-direktivet den 13. marts og vil tage stilling til centrale aspekter af forslaget i de kommende uger. Economy for the Common Good (ECO) beder MEP'er om at stemme for involvering af den finansielle sektor og incitamenter for at sikre, at ledere fremmer det fælles bedste.

Arbejdet med CS3D er i fuld gang i Europa-Parlamentet. De fleste af de associerede udvalg vedtog deres betænkninger den 24.-25. januar, og udarbejdelsen af ​​kompromisændringsforslag er begyndt i det ledende udvalg for retlige anliggender (JURI). Forud for afstemningen i JURI-udvalget, der er planlagt til den 13. marts, presser nogle politiske partier på for at udelukke finansielle virksomheder fra forslagets anvendelsesområde og for at afvise ideen om at knytte lederlønninger til en virksomheds bæredygtighedspræstationer - et skridt, der vil GWÖs synspunkt ville underminere EU's lovgivningsmæssige bestræbelser på at skabe et mere bæredygtigt og socialt ansvarligt finansielt og økonomisk system.

Den finansielle sektor bør medtages i anvendelsesområdet

Mens Europa-Kommissionen ønsker at inkludere den finansielle sektor i CS3D's anvendelsesområde, går Rådet i den modsatte retning og ønsker at undtage finansielle virksomheder. Og terningen er endnu ikke kastet i Europa-Parlamentet: holdninger vedtaget af flere udvalg i januar omfatter finanssektoren, men nogle MEP'er forsøger at fjerne hele sektoren fra anvendelsesområdet. I betragtning af den afgørende rolle, som finanssektoren spiller i overgangen til en bæredygtig økonomi, skal sådanne forsøg på udvanding forhindres. 

Francis Alvarez, tidligere direktør for børsen i Paris og talsmand for økonomi til fælles bedste, siger: »Hvordan kan det være? Den finansielle sektor anses af OECD for at være en højrisikosektor med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og at udelukke den og ikke holde finansforvaltere ansvarlige ville uskadeliggøre Green Deal. Bæredygtig finansiering er et strategisk fokus i de nuværende EU-politikker – Green Deal generelt og handlingsplanen for bæredygtig finansiering i særdeleshed. Året 2022 vil gå over i historien som året, hvor den femte og sjette af de ni planetariske grænser blev krydset. Tiden for dovne kompromiser skal være forbi,” siger Álvarez.

Ledernes aflønning bør være knyttet til bæredygtighedspræstationer være forbundet af virksomheder

En anden debat, hvor indsatsen er høj, er direktionskompensation. Også her forsøger Rådet og dele af Folketinget at ændre Kommissionens forslag om at koble variabel aflønning til ledere til klimabeskyttelsestiltag og reduktionsmål. The Economy for the Common Good beder MEP'er om at stemme for at koble ledelsesløn til en virksomheds bæredygtighedspræstationer. Álvarez: "Lad os være ærlige. Indtil nu er bæredygtighed ofte blevet set som en trussel mod ledernes lønninger. Vi har brug for en grundlæggende mentalitetsændring. Incitamenter til de rigtige mål er nøglen«.

Øvre grænse for aflønning af bankløn

Ifølge Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) er antallet af topindtjenere i banksektoren, der modtager vederlag på mere end en million euro, steget fra 1.383 i 2020 til 1.957 i 2021, det sidste rapporteringsår - en stigning på 41,5 %1 . Denne udvikling er i modstrid med anbefalingerne i 2018-årsrapporterne fra Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbankforeningen, FED og Den Europæiske Centralbank om behovet for at begrænse lønningerne. Som et første skridt foreslår GWÖ at begrænse direktørlønninger til 1 mio. EUR. ”En million euro om året er omkring 40 gange en mulig mindsteløn på 2.000 euro om måneden i højindkomstlande. Indkomst, der overstiger denne tærskel, bør beskattes med 100 %, så samfundet ikke går i opløsning,« argumenterer Álvarez. Og »1 million euro bør kun være tilgængelig for topindtjenere, der beviser, at de gør godt for samfundet og planeten«. En bedre verden har brug for begge dele: mindst samme vægtning af bæredygtighedspræstationer i den variable del af aflønning som økonomiske resultater og en absolut øvre grænse for lederes indkomst.  

1 https://www.eba.europa.eu/eba-observed-significant-increase-number-high-earners-across-eu-banks-2021

© Foto unsplash

Dette indlæg blev oprettet af valgmuligheden. Tilmeld dig og send din besked!

OM BIDRAG TIL VALG ØSTRIG


Skrevet af ecogood

The Economy for the Common Good (GWÖ) blev grundlagt i Østrig i 2010 og er nu repræsenteret institutionelt i 14 lande. Hun ser sig selv som en pioner for social forandring i retning af ansvarligt samarbejde.

Det muliggør...

... virksomheder til at gennemskue alle områder af deres økonomiske aktivitet ved hjælp af værdierne i den fælles bedste matrix for at vise fælles godsorienteret handling og samtidig få et godt grundlag for strategiske beslutninger. Den "fælles gode balance" er et vigtigt signal for kunderne og også for jobsøgende, som kan gå ud fra, at økonomisk overskud ikke er topprioritet for disse virksomheder.

... kommuner, byer, regioner bliver steder af fælles interesse, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommunale tilbud kan sætte et fremmende fokus på regional udvikling og deres beboere.

... forskere videreudvikling af GWÖ på et videnskabeligt grundlag. På universitetet i Valencia er der en GWÖ-stol og i Østrig er der et masterkursus i "Anvendt økonomi til det fælles bedste". Ud over talrige kandidatspecialer er der i øjeblikket tre studier. Det betyder, at den økonomiske model for GWÖ har magten til at ændre samfundet på lang sigt.

Efterlad en kommentar