Den store omstilling: APCC Special Report Structures for a klimavenligt liv

Det er ikke nemt at leve klimavenligt i Østrig. På alle samfundsområder, fra arbejde og omsorg til bolig, mobilitet, ernæring og fritid, er vidtrækkende forandringer nødvendige for at gøre et godt liv muligt for alle på lang sigt uden at gå ud over klodens grænser. Resultaterne af videnskabelig forskning om disse spørgsmål blev samlet, set og evalueret af østrigske topforskere over en periode på to år. Sådan kom denne rapport til, svaret skulle give til spørgsmålet: Hvordan kan de generelle samfundsforhold udformes på en sådan måde, at et klimavenligt liv er muligt?

Arbejdet med rapporten blev koordineret af Dr. Ernest Aigner, som også er Scientist for Future. I et interview med Martin Auer fra Scientists for Future giver han information om rapportens oprindelse, indhold og mål.

Første spørgsmål: Hvad er din baggrund, hvilke områder arbejder du med?

Indtil sidste sommer var jeg ansat på Wiens Universitet for Økonomi og Erhverv i Institut for Socioøkonomi. Min baggrund er økologisk økonomi, så jeg har arbejdet meget med grænsefladen mellem klima, miljø og økonomi - fra forskellige perspektiver - og i forbindelse hermed har jeg netop i de sidste to år - fra 2020 til 2022 - rapporten "Strukturer for et klimavenligt liv” samredigeret og koordineret. Nu er jeg vedHealth Austria GmbH“ i afdelingen “Klima og Sundhed”, hvor vi arbejder med sammenhængen mellem klimabeskyttelse og sundhedsbeskyttelse.

Dette er en rapport fra APCC, det østrigske panel om klimaændringer. Hvad er APCC, og hvem er det?

APCC er så at sige den østrigske pendant til Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, på tysk "World Climate Council". APCC er knyttet til det ccca, dette er centeret for klimaforskning i Østrig, og dette udgiver APCC-rapporterne. Den første, fra 2014, var en generel rapport, der opsummerer klimaforskningens tilstand i Østrig på en sådan måde, at beslutningstagere og offentligheden er informeret om, hvad videnskaben har at sige om klimaet i bredeste forstand. Særlige rapporter om specifikke emner udgives med jævne mellemrum. For eksempel var der en særrapport om "Klima og turisme", så var der en om emnet sundhed, og den netop udkomne "Strukturer for et klimavenligt liv" sætter fokus på strukturer.

Strukturer: hvad er en "vej"?

Hvad er "strukturer"? Det lyder frygteligt abstrakt.

Lige præcis, det er frygtelig abstrakt, og vi har selvfølgelig haft mange debatter om det. Jeg vil sige, at to dimensioner er særlige for denne rapport: Den ene er, at det er en samfundsvidenskabelig rapport. Klimaforskning er ofte meget stærkt præget af naturvidenskaben, fordi den beskæftiger sig med meteorologi og geovidenskab og så videre, og denne rapport er meget tydeligt forankret i samfundsvidenskaben og argumenterer for, at strukturer skal ændres. Og strukturer er alle de rammebetingelser, der kendetegner hverdagen og muliggør bestemte handlinger, gør visse handlinger umulige, foreslår nogle handlinger og har en tendens til ikke at foreslå andre handlinger.

Et klassisk eksempel er en gade. Først tænker man på infrastrukturen, det er alt fysisk, men så er der også hele den juridiske ramme, altså de juridiske normer. De gør gaden til en gade, og så er de juridiske rammer også en struktur. Så er en af ​​forudsætningerne for at kunne bruge vejen selvfølgelig at eje en bil eller at kunne købe en. I den forbindelse spiller priserne også en central rolle, priser og skatter og tilskud, disse repræsenterer også en struktur Et andet aspekt er selvfølgelig, om veje eller brug af veje i bil præsenteres positivt eller negativt – hvordan taler man om dem . I den forstand kan man tale om mediale strukturer. Det spiller selvfølgelig også en rolle, hvem der kører i de større biler, hvem der kører i de mindre, og hvem der kører på cykel. I den henseende spiller social og rumlig ulighed i samfundet også en rolle – altså hvor du bor, og hvilke muligheder du har. På den måde kan man fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv systematisk gennemarbejde forskellige strukturer og spørge sig selv, i hvilket omfang disse respektive strukturer på de respektive fagområder gør et klimavenligt liv sværere eller lettere. Og det var formålet med denne rapport.

Fire perspektiver på strukturer

Rapporten er opbygget på den ene side efter indsatsområder og på den anden side efter tilgange, f.eks. B. om markedet eller om vidtrækkende sociale forandringer eller teknologiske innovationer. Kan du uddybe det lidt mere?

Perspektiver:

markedsperspektiv: Prissignaler for klimavenligt liv...
innovationsperspektiv: socio-teknisk fornyelse af produktions- og forbrugssystemer...
Implementeringsperspektiv: Leveringssystemer, der letter tilstrækkelighed og modstandsdygtig praksis og levevis...
samfund-natur perspektiv: forholdet mellem mennesket og naturen, kapitalakkumulation, social ulighed...

Ja, i første afsnit beskrives forskellige tilgange og teorier. Fra et samfundsvidenskabeligt synspunkt er det klart, at forskellige teorier ikke når frem til samme konklusion. I denne henseende kan forskellige teorier opdeles i forskellige grupper. Vi foreslår i rapporten fire grupper, fire forskellige tilgange. Den ene tilgang, der er meget i den offentlige debat, er fokus på prismekanismer og på markedsmekanismer. En anden, som får stigende opmærksomhed, men som ikke er så fremtrædende, er de forskellige forsyningsmekanismer og leveringsmekanismer: hvem leverer infrastrukturen, hvem leverer de juridiske rammer, hvem leverer ydelser og varer. Et tredje perspektiv, som vi har identificeret i litteraturen, er fokus på innovationer i bredeste forstand, det vil sige på den ene side naturligvis tekniske aspekter af innovationer, men også alle de sociale mekanismer, der følger med. For eksempel med etableringen af ​​elbiler eller e-scootere ændres ikke kun den teknologi, de bygger på, men også de sociale forhold. Den fjerde dimension, det er samfund-natur-perspektivet, det er argumentet om, at man skal være opmærksom på store økonomiske og geopolitiske og sociale langsigtede tendenser. Så bliver det klart, hvorfor klimapolitikken i mange henseender ikke er så vellykket, som man kunne håbe på. For eksempel vækstbegrænsninger, men også geopolitiske situationer, demokratisk-politiske spørgsmål. Med andre ord, hvordan samfundet forholder sig til kloden, hvordan vi forstår naturen, om vi ser naturen som en ressource eller ser os selv som en del af naturen. Det ville være samfund-natur-perspektivet.

Handlingsfelterne

Indsatsfelterne tager udgangspunkt i disse fire perspektiver. Der er dem, der ofte bliver diskuteret i klimapolitikken: Mobilitet, boliger, ernæring og så flere andre, der ikke har været diskuteret så tit, som f.eks. erhvervsarbejde eller omsorgsarbejde.

Indsatsområder:

Bolig, ernæring, mobilitet, erhvervsarbejde, omsorgsarbejde, fritid og ferie

Rapporten forsøger derefter at identificere strukturer, der kendetegner disse indsatsområder. For eksempel bestemmer de juridiske rammer, hvordan klimavenlige mennesker lever. Styringsmekanismerne, for eksempel føderalisme, hvem der har hvilke beslutningsbeføjelser, hvilken rolle EU har, er afgørende for, i hvilket omfang klimabeskyttelsen håndhæves, eller hvor juridisk bindende en klimabeskyttelseslov indføres – eller ej. Så fortsætter det: økonomiske produktionsprocesser eller økonomien som sådan, globalisering som global struktur, finansmarkeder som global struktur, social og rumlig ulighed, levering af velfærdsstatslige ydelser og naturligvis fysisk planlægning er også et vigtigt kapitel. Uddannelse, hvordan uddannelsessystemet fungerer, om det også er gearet til bæredygtighed eller ej, i hvilket omfang de nødvendige færdigheder undervises. Så er der spørgsmålet om medier og infrastruktur, hvordan mediesystemet er opbygget, og hvilken rolle infrastrukturer spiller.

Strukturer, der hindrer eller fremmer klimavenlig handling på alle indsatsområder:

Lovgivning, regeringsførelse og politisk deltagelse, innovationssystem og politik, levering af varer og tjenester, globale varekæder og arbejdsdeling, monetære og finansielle system, social og rumlig ulighed, velfærdsstat og klimaændringer, fysisk planlægning, mediediskurser og -strukturer, uddannelse og videnskab, netværksinfrastrukturer

Pathways of Transformation: Hvordan kommer vi herfra til der?

Alt dette, fra perspektiverne, til handlingsfelterne, til strukturerne, kobles i et sidste kapitel for at danne transformationsveje. De behandler systematisk, hvilke designmuligheder der har potentiale til at fremme klimabeskyttelsen, som stimulerer hinanden, hvor der kan være modsætninger, og hovedresultatet af dette kapitel er, at der er et stort potentiale i at bringe forskellige tilgange sammen og forskellige designmuligheder af forskellige strukturer sammen. Dette afslutter rapporten som helhed.

Mulige veje til transformation

Retningslinjer for en klimavenlig markedsøkonomi (Prissætning af emissioner og ressourceforbrug, afskaffelse af klimaskadelige tilskud, åbenhed over for teknologi)
Klimabeskyttelse gennem koordineret teknologiudvikling (statskoordineret teknologisk innovationspolitik for at øge effektiviteten)
Klimabeskyttelse som statslig forsyning (Statskoordinerede tiltag for at muliggøre klimavenligt liv, f.eks. gennem fysisk planlægning, investering i offentlig transport; lovbestemmelser for at begrænse klimaskadelig praksis)
Klimavenlig livskvalitet gennem social innovation (social omlægning, regionale økonomiske cyklusser og tilstrækkelighed)

Klimapolitik foregår på mere end ét niveau

Rapporten er meget relateret til Østrig og Europa. Den globale situation behandles i det omfang, der er en interaktion.

Ja, det særlige ved denne betænkning er, at den henviser til Østrig. Efter min mening er en af ​​svaghederne ved disse IPCC-mellemstatslige panel om klimaændringsrapporter, at de altid skal tage udgangspunkt i et globalt perspektiv. Derefter er der også underkapitler for respektive regioner som f.eks. Europa, men meget klimapolitik sker på andre niveauer, det være sig kommunalt, distrikt, stat, føderalt, EU... Så rapporten henviser kraftigt til Østrig. Det er også formålet med øvelsen, men Østrig forstås allerede som en del af en global økonomi. Derfor er der også et kapitel om globalisering og et kapitel relateret til globale finansmarkeder.

Der står også "strukturer for et klimavenligt liv" og ikke for et bæredygtigt liv. Men klimakrisen er en del af en omfattende bæredygtighedskrise. Er det historisk, fordi det er det østrigske panel om klimaændringer, eller er der en anden grund?

Ja, det er dybest set grunden. Det er en klimarapport, så der er fokus på klimavenligt liv. Men ser man på den aktuelle IPCC-rapport eller den aktuelle klimaforskning, kommer man relativt hurtigt frem til, at det rene fokus på udledning af drivhusgasser faktisk ikke vil være effektivt. Derfor har vi på rapporteringsniveau valgt at forstå Green Living som følger: "Klimavenligt liv sikrer permanent et klima, der muliggør et godt liv inden for planetariske grænser." I denne forståelse er der på den ene side lagt vægt på, at der er et klart fokus på det gode liv, hvilket betyder, at basale sociale behov skal sikres, at der er basale forsørgelser, at uligheden mindskes. Dette er den sociale dimension. På den anden side er der spørgsmålet om planetariske grænser, det handler ikke kun om at reducere udledningen af ​​drivhusgasser, men at biodiversitetskrisen også spiller en rolle, eller fosfor- og nitratkredsløb osv., og i den forstand det klimavenlige livet er meget bredere forstås.

En rapport kun for politik?

Hvem er rapporten beregnet til? Hvem er adressaten?

På den ene side er adressaterne alle dem, der træffer beslutninger, der gør et klimavenligt liv lettere eller sværere. Det er selvfølgelig ikke det samme for alle. På den ene side helt sikkert politik, især de politikere, der har særlige kompetencer, åbenbart Klimaministeriet, men selvfølgelig også Arbejds- og Økonomiministeriet eller Social- og Sundhedsministeriet, også Undervisningsministeriet. Så de respektive tekniske kapitler henvender sig til de respektive ministerier. Men også på det statslige plan bestemmer alle dem, der har kompetencerne, også på samfundsniveau, og selvfølgelig også virksomhederne i mange henseender, om et klimavenligt liv gøres muligt eller vanskeliggøres. Et oplagt eksempel er, om de respektive ladeinfrastrukturer er tilgængelige. Mindre omtalte eksempler er, om arbejdstidsordningerne overhovedet gør det muligt at leve klimavenligt. Om jeg kan arbejde på en sådan måde, at jeg kan bevæge mig klimavenligt i min fritid eller på ferie, om arbejdsgiveren tillader eller tillader at arbejde hjemmefra, hvilke rettigheder er det forbundet med. Det er da også adressater...

Protest, modstand og offentlig debat er centralt

...og selvfølgelig den offentlige debat. For det fremgår faktisk ret tydeligt af denne rapport, at protest, modstand, offentlig debat og mediebevågenhed vil være nøglen til at opnå en klimavenlig livsstil. Og rapporten forsøger at bidrage til en oplyst offentlig debat. Med det mål, at debatten tager udgangspunkt i den aktuelle forskningstilstand, at den analyserer udgangssituationen relativt nøgternt og forsøger at forhandle designmuligheder og implementere dem på en koordineret måde.

Og læses rapporten nu i ministerierne?

Det kan jeg ikke bedømme, for jeg ved ikke, hvad der bliver læst i ministerierne. Vi er i kontakt med forskellige aktører, og i nogle tilfælde har vi allerede hørt, at referatet i hvert fald er blevet læst af oplægsholdere. Jeg ved, at resuméet er blevet downloadet mange gange, vi bliver ved med at få henvendelser om forskellige emner, men vi vil selvfølgelig gerne have mere opmærksomhed i medierne. Der var en pressekonference med hr. Kocher og fru Gewessler. Dette blev også modtaget i medierne. Der er altid avisartikler om det, men der er selvfølgelig stadig plads til forbedringer set fra vores synspunkt. Især kan der ofte henvises til rapporten, når der fremføres visse argumenter, som er uholdbare i et klimapolitisk perspektiv.

Hele det videnskabelige samfund var involveret

Hvordan var processen egentlig? 80 forskere var involveret, men de har ikke startet nogen ny forskning. Hvad gjorde de?

Ja, rapporten er ikke et originalt videnskabeligt projekt, men et resumé af al relevant forskning i Østrig. Projektet er finansieret af klimafond, som også indledte dette APCC-format for 10 år siden. Derefter igangsættes en proces, hvor forskere bliver enige om at påtage sig forskellige roller. Derefter blev der søgt om midlerne til koordineringen, og i sommeren 2020 gik den konkrete proces i gang.

Ligesom med IPCC er dette en meget systematisk tilgang. For det første er der tre niveauer af forfattere: Der er hovedforfatterne, et niveau under hovedforfatterne og et niveau under de bidragende forfattere. De koordinerende forfattere har hovedansvaret for det respektive kapitel og begynder at skrive et første udkast. Dette udkast kommenteres derefter af alle andre forfattere. Hovedforfatterne skal svare på kommentarerne. Bemærkningerne er indarbejdet. Derefter skrives endnu et udkast, og hele det videnskabelige samfund inviteres til at kommentere igen. Kommentarerne besvares og indarbejdes igen, og i næste trin gentages samme procedure. Og til sidst bliver eksterne aktører hentet ind og bedt om at sige, om alle kommentarer er blevet behandlet tilstrækkeligt. Det er andre forskere.

Det betyder, at ikke kun de 80 forfattere var involveret?

Nej, der var stadig 180 anmeldere. Men det er bare den videnskabelige proces. Alle argumenter, der anvendes i rapporten, skal være litteraturbaserede. Forskere kan ikke skrive deres egen mening, eller hvad de mener er sandt, men faktisk kan de kun komme med argumenter, der også kan findes i litteraturen, og de skal så vurdere disse argumenter ud fra litteraturen. Du må sige: Dette argument deles af hele litteraturen, og der er meget litteratur om det, så det tages for givet. Eller de siger: Der er kun én publikation om dette, kun svage beviser, der er modstridende synspunkter, så skal de også citere det. I denne henseende er det et vurderende resumé af forskningens tilstand med hensyn til den videnskabelige kvalitet af den respektive udtalelse.

Alt i rapporten er baseret på en litteraturkilde, og i den forbindelse skal udsagnene altid læses og forstås med henvisning til litteraturen. Vi sørgede da også for, at i Resumé til beslutningstagere hver sætning står for sig selv, og det er altid tydeligt, hvilket kapitel denne sætning henviser til, og i det respektive kapitel er det muligt at undersøge, hvilken litteratur denne sætning refererer til.

Interessenter fra forskellige samfundsområder var involveret

Indtil videre har jeg kun talt om den videnskabelige proces. Der var en ledsagende, meget omfattende interessentproces, og som en del af dette var der også en online workshop og to fysiske workshops med hver 50 til 100 interessenter.

hvem var de Hvor kom de fra?

Fra erhvervsliv og politik, fra klimaretfærdighedsbevægelsen, fra administration, virksomheder, civilsamfundet – fra en bred vifte af aktører. Altså så bredt som muligt og altid i forhold til de respektive fagområder.

Disse mennesker, som ikke var videnskabsmænd, skulle arbejde sig igennem det nu?

Der var forskellige tilgange. Det ene var, at du kommenterede de respektive kapitler online. De skulle arbejde sig igennem det. Den anden var, at vi tilrettelagde workshops for at få et bedre indblik i, hvad interessenterne har brug for, altså hvilke informationer, der er nyttige for dem, og på den anden side om de stadig har nogen indikationer på, hvilke kilder vi stadig skal overveje. Resultaterne af interessentprocessen blev præsenteret i en separat interessentrapport offentliggjort.

Der gik en del frivilligt ulønnet arbejde i rapporten

Så alt i alt en meget kompleks proces.

Det er ikke noget, du bare skriver kort ned. Dette resumé til beslutningstagere: vi arbejdede på det i fem måneder... I alt godt 1000 til 1500 kommentarer blev indarbejdet, og 30 forfattere læste det virkelig flere gange og stemte på hver detalje. Og denne proces sker ikke i et vakuum, men det skete faktisk i det væsentlige ulønnet, skal det siges. Betalingen for denne proces var til koordineringen, så jeg blev finansieret. Forfatterne har fået en lille anerkendelse, der aldrig nogensinde afspejler deres indsats. Revisorerne modtog ingen støtte, det gjorde interessenterne heller ikke.

Et videnskabeligt grundlag for protesten

Hvordan kan klimaretfærdighedsbevægelsen bruge denne rapport?

Jeg tror, ​​rapporten kan bruges på mange forskellige måder. Det skal i hvert fald bringes meget stærkt ind i den offentlige debat, og politikerne skal også gøres opmærksomme på, hvad der er muligt, og hvad der er nødvendigt. Der er mange designmuligheder. En anden vigtig pointe her er, at rapporten meget eksplicit peger på, at hvis der ikke er et større engagement fra alle aktører, vil klimamålene simpelthen blive forpasset. Dette er den nuværende forskningstilstand, der er konsensus i rapporten, og dette budskab skal ud til offentligheden. Klimaretfærdighedsbevægelsen vil finde mange argumenter for, hvordan klimavenligt liv kan ses i sammenhæng med indkomst- og formueulighed. Også vigtigheden af ​​den globale dimension. Der er mange argumenter, der kan skærpe klimaretfærdighedsbevægelsens bidrag og sætte dem på et bedre videnskabeligt grundlag.

Der er også et budskab i rapporten, der lyder: "Gennem kritik og protest har civilsamfundet midlertidigt bragt klimapolitikken i centrum for offentlige debatter verden over fra 2019 og frem", så det er relativt tydeligt, at det er væsentligt. ”Den koordinerede indsats fra sociale bevægelser som f.eks. B. Fridays for Future, hvilket resulterede i, at klimaforandringer blev diskuteret som et socialt problem. Denne udvikling har åbnet et nyt råderum i forhold til klimapolitikken. Miljøbevægelser kan dog kun udvikle deres potentiale, hvis de bliver støttet af indflydelsesrige politiske aktører i og uden for regeringen sidder i de respektive beslutningstagere positioner, som så faktisk kan gennemføre ændringer.

Nu er bevægelsen også ude på at ændre disse beslutningsstrukturer, magtbalancen. For eksempel, hvis man siger: jamen, borgernes klimaråd har det godt og vel, men det har også brug for kompetencer, det har også brug for beslutningsbeføjelser. Sådan noget ville faktisk være en meget stor ændring i vores demokratiske strukturer.

Ja, rapporten siger lidt eller intet om klimarådet, fordi det fandt sted samtidig, så der er ingen litteratur, der kunne tages op. I og for sig er jeg enig med dig der, men ikke baseret på litteratur, men fra min baggrund.

Kære Ernest, mange tak for interviewet!

Rapporten udgives som en åben adgangsbog af Springer Spektrum i begyndelsen af ​​2023. Indtil da er de respektive kapitler om CCCA hjemmeside tilgængelige.