menneskerettigheder

Menneskerettigheder er noget, vi tager for givet i dagens samfund. Men når det kommer til at definere dem, finder mange af os det vanskeligt. Men hvad er menneskerettigheder alligevel? Menneskerettigheder er de rettigheder, som ethvert menneske har lige ret til på grund af hans eller hendes menneskelige natur.

Udvikling 

I 1948 definerede de daværende 56 medlemslande i FN for første gang rettigheder, som alle i verden skulle have ret til. Sådan blev det mest kendte menneskerettighedsdokument "Den generelle erklæring om menneskerettigheder" (UDHR) oprettet, som samtidig danner grundlaget for international menneskerettighedsbeskyttelse. Tidligere var spørgsmålet om menneskerettigheder kun et spørgsmål om den respektive nationale forfatning. Motivationen for regulering på internationalt plan var at sikre sikkerhed og fred efter de to verdenskrige.

I denne erklæring blev der defineret 30 artikler, som for første gang i menneskets historie skulle gælde for alle - uanset nationalitet, religion, køn, alder osv. Vigtige elementer i UDHR er f.eks. Retten til liv og frihed, forbud mod tortur, Slaveri og slavehandel, ytringsfrihed, religionsfrihed osv. I 1966 udstedte FN også yderligere to aftaler: Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Sammen med UDHR udgør de den "internationale lov om menneskerettigheder". Derudover er der yderligere FN-konventioner, såsom Genève flygtningekonvention eller konventionen om barnets rettigheder.

Dimensioner og pligter relateret til menneskerettigheder

De individuelle menneskerettigheder fra disse aftaler kan grundlæggende opdeles i 3 dimensioner. Den første dimension skildrer alle politiske og borgerlige frihedsrettigheder. Dimension to består af økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder. De kollektive rettigheder (gruppers rettigheder) udgør igen den tredje dimension.

Adressaten for disse menneskerettigheder er den enkelte stat, der skal overholde visse forpligtelser. Staters første pligt er at respektere menneskerettighederne, dvs. stater skal respektere menneskerettighederne. Pligten til at beskytte er den anden pligt, som stater skal overholde. Du skal forhindre menneskerettighedskrænkelser, og hvis der allerede har været en krænkelse, skal staten yde erstatning. Staters tredje pligt er at skabe betingelser for virkeliggørelse af menneskerettigheder (forpligtelse til at garantere).

Yderligere regler og aftaler

Ud over staterne kontrollerer Menneskerettighedsrådet i Genève og adskillige NGO'er (f.eks. Human Rights Watch) også overholdelse af menneskerettighederne. Human Rights Watch bruger den internationale offentlighed til at gøre opmærksom på menneskerettighedskrænkelser på den ene side og på den anden side for at lægge pres på politiske beslutningstagere. Ud over internationalt regulerede menneskerettigheder er der andre regionale menneskerettighedsaftaler og institutioner, såsom den europæiske konvention om menneskerettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, det afrikanske charter om menneskerettigheder og folks rettigheder og den amerikanske menneskerettighedskonvention.

Menneskerettigheder er vigtige længe vundet principper. Uden dem ville der ikke være ret til uddannelse, ingen ytringsfrihed eller religion, ingen beskyttelse mod vold, forfølgelse og meget mere. På trods af den vidtrækkende opfattelse af menneskerettighederne finder krænkelser og tilsidesættelser af menneskerettigheder sted hver dag, selv i vestlige lande. Den internationale observation, afsløring og rapportering af sådanne hændelser udføres hovedsageligt af ngo'er (her især Amnesty International) og viser, at det på trods af etableringen af ​​rettigheder er nødvendigt med en tilsvarende kontrol af overholdelse.

Foto / Video: Shutterstock.