Madbesparende tips

Omkring ti procent af de drivhusgasser, som rige lande udleder, er støjende Verdens sult Hjælp stammer fra ubrugte mad. Derudover er madspild en ren ressourceødelæggelse og prisdriver i vækstlande, mens omkring 690 millioner mennesker sulter verden over. Det behøver det ikke at være.

Planlægning og indkøb af dagligvarer

God planlægning er halvdelen af ​​kampen. Inden du går på indkøb, er et kig på lagrene og en menu for hele ugen med til at gøre målrettede indkøb. Som følge heraf ender mindre mad ikke kun i skraldespanden, det holder også flere penge på aktiemarkedet.

forberedelse

Tilbereder du større mængder og fryser portioner ned, sparer du tid og ressourcer. Især enlige husstande kender til problemet: En kop flødeskum rækker til fire portioner, en dåse kokosmælk giver fire plader vegetabilsk karry osv. Hvis det ikke er muligt eller ønskes at fryse den overskydende mad, er en smart menuplan hjælper med at opbruge de resterende ingredienser. Til dessert er der fx friske jordbær med flødeskum eller sød kokossuppe.

Opbevaring & BBD

Madbesparende tips
Madbesparende tips

De fleste ved efterhånden, at bedst-før-datoen (MHD) skal angives af juridiske årsager, men har ofte ringe betydning. Se, lugt, smag er mottoet. Yoghurt kan for eksempel normalt nydes i en uge eller to efter bedst-før-datoen. En udløbsdato for pasta eller ris er nærmest absurd. Forkert opbevaring kan dog skade meget. Hvis du bruger køleskabets forskellige kølezoner rigtigt, beskytter tørfoder mod fugt og opbevarer lysfølsomme olier, kartofler og løg i mørke, kan du nogle gange forlænge holdbarheden på din mad markant.

Spar mad med kreativitet

Meget mad, der ikke er nødvendigt, ender i skraldespanden, selvom det stadig er spiseligt. Her er et par forslag til, hvad der ellers kan gøres med rester:

Fortsæt med at bruge: Gammelt brød bliver til frisk bagværk, rester af kartoffelmos kan bruges til at fremtrylle kartoffelsuppe eller kroketter dagen efter. Inden maden ender i skraldespanden, må du hellere surfe på nettet igen. Der er masser af opskrifter til at bruge rester.

Snacks til dyr: Gulerødder er den klassiske måde at få brugt rester i vores kæledyrs maver. Heste og kaniner kan lide at nappe i dem, men som snack til hunde er gulerødder lavt i kalorier og gode til at rense tænder. En sund gulerod erstatter den ene eller den anden godbid (ofte produceret under tvivlsomme forhold). Inden foder gives til dyr, bedes du altid informere dem individuelt, om det er foreneligt med de respektive dyrearter! Industrielt tilberedte færdigretter indeholder talrige tilsætningsstoffer, meget sukker og fedt. De er ikke egnede til noget dyr!

Redningskasser & Co.

Købmænd og direkte marketingfolk tilbyder i stigende grad omfangsrige grøntsager eller fødevarer lige over bedst-før-datoen til lavere priser i kasser eller lignende. Så de ender i maven i stedet for i skraldespanden. Ved hjælp af en app – hvoraf den mest kendte nok er ToGoodToGo – kan overraskelsesmenuer fra frokostbuffeten reserveres i restauranter til afhentning efter buffetens lukning, eller brød og kager kan gemmes i bageren lige før butikken lukker.
Alt i alt kommer alle involverede til gode. Miljøet er skånet, udbyderne får i det mindste deres omkostninger refunderet og forbrugerne* nyder lækker mad til en god pris.

donere mad

Siden starten af ​​august har privatpersoner i Østrig også kunnet donere mad til Samaritanforeningens sociale markeder. I Vorarlberg kan man fx også stille pølse, ost og lignende i et “åbent køleskab”. Projektet startede i 2018. Køleskabene er nu tilgængelige for alle syv steder i Vorarlberg under mottoet "bring and take". Uanset om det er coronakrisen eller en storm, har behovet for maddonationer sjældent været større i umiddelbar nærhed i hele Europa.

Foto / Video: Shutterstock, Verdens sult Hjælp.

Skrevet af Karin Bornett

Freelance journalist og blogger i indstillingen Community. Teknologibærende Labrador-ryger med lidenskab for landsbyidyll og blødt sted for bykultur.
www.karinbornett.at

Efterlad en kommentar