Mediernes negativitet

"Vi er nødt til at se nærmere på måden (negative) nyheder præsenteres på i medierne, samt hyppigheden af ​​kontakt med nyhederne, for at forhindre folk i at blive påvirket af negativitet."

Fra undersøgelsen Gør nyheden os ulykkelige?, 2019

Du ankommer afslappet til ankomsthallen på togstationen i din by og ser frem til at komme afslappet hjem. Allerede dér flimrer billeder af de seneste katastrofer dog på infoskærme, som er svære at modstå. Det ene drama følger det næste, stigende nye corona-infektioner veksler med naturkatastrofer, rapporter om krige, terrorangreb, attentater og korruptionsskandaler. Der ser ikke ud til at være nogen undslippe, at den negative informationsoverbelastning haster - og ingen svar på spørgsmålet "Hvad nu?".

Dette fænomen har adskillige baggrunde, som er blevet grundigt undersøgt af en lang række videnskabelige discipliner. Resultaterne er ofte modstridende og nøgternt, og der er næppe nogen fund, der anses for at være pålidelige. Sikkert er dog, at udvælgelsen af, hvad der bliver til nyheder, opstår i et komplekst felt af afhængigheder. For at sige det enkelt kan man sige, at medierne skal finansiere sig selv og i den sammenhæng er centralt afhængige af politik og erhvervsliv. Jo flere læsere, der kan nås, jo bedre er chancerne for at kunne sikre sig finansiering.

Hjernen klar til fare

For hurtigst muligt at tiltrække sig så meget opmærksomhed som muligt, fulgte man i længst tid princippet: "kun dårlige nyheder er gode nyheder". At negativitet fungerer fremragende i denne henseende har meget at gøre med den måde, vores hjerne fungerer på. Det antages, at den hurtige erkendelse af farer på grund af evolutionen repræsenterede en vigtig overlevelsesfordel, og at vores hjerne derfor er formet i overensstemmelse hermed.

Især vores ældste hjerneregioner som hjernestammen og det limbiske system (især hippocampus med dens stærke forbindelser til amygdala) reagerer hurtigt på følelsesmæssige stimuli og stressfaktorer. Alle indtryk, der kan betyde fare eller frelse, fører allerede til reaktioner, længe før vores andre dele af hjernen når at sortere den information, der er absorberet. Ikke nok med at vi alle har refleksen til at reagere stærkere på negative ting, det er også veldokumenteret, at negativ information behandles hurtigere og mere intensivt end positiv information og som regel huskes bedre. Dette fænomen kaldes "negativitetsbias".

Kun stærk emotionalitet giver en sammenlignelig effekt. De kan også bruges til at fokusere opmærksomheden hurtigt og intensivt. Vi bliver berørt af det, der kommer tæt på os. Hvis noget er langt væk, spiller det automatisk en underordnet rolle for vores hjerne. Jo mere direkte vi føler os påvirket, jo mere intenst reagerer vi. Billeder har derfor en stærkere effekt end f.eks. ord. De skaber illusionen om rumlig nærhed.

Rapporteringen følger også denne logik. Lokale nyheder kan nogle gange være "positive". En brandmand, der er kendt af alle i byen, kan være nyhedsværdig i en lokal avis, når han eller hun redder en nabos killing fra et træ. Men hvis en begivenhed er langt væk, har den brug for stærkere incitamenter såsom overraskelse eller fornemmelse for at blive klassificeret som relevant i vores hjerne. Disse effekter kan iagttages fremragende i blandt andre tabloidmediers verden. Denne logik har dog vidtrækkende konsekvenser for verdensanliggender og for os som individer.

Vi opfatter verden mere negativt

Det deraf følgende fokus på blandt andet negativ rapportering har klare konsekvenser for hver enkelt. Et værktøj, der ofte citeres angående vores opfattelse af verden, er "videnstesten", udviklet af den svenske sundhedsforsker Hans Rosling. Gennemført internationalt i over 14 lande med flere tusinde mennesker, fører det altid til det samme resultat: Vi vurderer situationen i verden langt mere negativt, end den faktisk er. I gennemsnit er mindre end en tredjedel af de 13 simple multiple choice-spørgsmål besvaret korrekt.

Negativitet - Frygt - Afmagt

Nu kunne man antage, at en negativ opfattelse af verden også kunne øge viljen til at ændre noget og selv blive aktiv. Resultaterne fra psykologi og neurovidenskab tegner et andet billede. Undersøgelser af de psykologiske konsekvenser af negativ rapportering viser for eksempel, at efter at have set negative nyheder på tv, stiger negative følelser som angst også.

En undersøgelse viste også, at de målbare effekter af negativ rapportering kun vendte tilbage til den oprindelige tilstand (før nyhedsforbrug) i undersøgelsesgruppen, der efterfølgende blev ledsaget af psykologiske interventioner såsom progressiv afspænding. De negative psykologiske effekter fortsatte i kontrolgruppen uden en sådan støtte.

Mediernes negativitet kan også have den modsatte effekt: Følelsen af ​​magtesløshed og hjælpeløshed øges, og følelsen af ​​at kunne gøre en forskel går tabt. Vores hjerne går i en "mental krisetilstand", vores biologi reagerer med stress. Vi lærer ikke, hvad vi kan gøre for at ændre noget. Vi lærer, at det ikke nytter noget at konfrontere hinanden.

At være overvældet gør dig immun over for argumenter, mestringsstrategier er alt, hvad der skaber en illusion af tryghed, såsom: kigge væk, undgå nyheder generelt ("nyhedsundvigelse"), længsel efter noget positivt ("eskapisme") - eller endda støtte i et fællesskab og/eller ideologi - op til konspirationsteorier.

Negativitet i medierne: hvad kan man egentlig gøre?

Løsninger kan findes på forskellige niveauer. På det journalistiske niveau blev tilgangene til "Positiv Journalistik" og "Konstruktiv Journalistik" født. Fælles for begge tilgange er, at de ser sig selv som en modbevægelse til "negativitetsbias" i klassisk medierapportering, og at de begge er stærkt afhængige af løsninger baseret på principperne om "positiv psykologi". Centralt er derfor udsigter, løsninger, ideer til, hvordan man kan håndtere de forskelligartede udfordringer i en stadig mere kompleks verden.

Men der er også individuelt mere konstruktive løsninger end de ovenfor nævnte mestringsstrategier. En velkendt tilgang, som har vist sig at fremme optimisme og reducere "negativitetsbias" kan findes i den såkaldte mindfulness-praksis - som også har fundet udtryk i talrige terapeutiske tilgange. Det er altid essentielt at skabe så mange muligheder som muligt for bevidst at forankre sig i ”her og nu”. De anvendte teknikker spænder fra åndedrætsøvelser, forskellige former for meditation til fysiske øvelser. Med lidt øvelse kan en af ​​hovedårsagerne til overdrevne krav og den deraf følgende hjælpeløshed modvirkes på længere sigt - i hvert fald så længe årsagen til den individuelt oplevede stress faktisk kan findes udenfor og ikke går dybt tilbage. siddende tidligste aftryk: den ofte så altomfattende stress oplevet i ens egen krop, som konstant følger med vores samfund i dag.

Foto / Video: Shutterstock.

Skrevet af Clara Landler

Efterlad en kommentar