klimaændringer i retten

Clara Mayer sagsøger VW. Klimaaktivisten (20) er langt fra den eneste, der er iværksætter Klimasyndere nu i retten bringer. Vil gå til højeste dommer måske erstatte demoer eller andragender i fremtiden? Og hvad er egentlig det bedste resultat af sådan en proces?

"Jeg vågnede ikke en dag og fik lyst til at sagsøge VW," præciserer Clara Mayer med det samme. Men nu skal det være. Trods deres følelsesladede tale ved deres årlige generalforsamling og mange demonstrationer, producerer bilkoncernen stadig 95 procent forbrændingsmotorer. Hun vil nu tage denne langtidsholdbare kappe af ham. Kæmp ved hendes side Greenpeace. Ikke uden grund: ”Det handler om fremtidige generationers frihedsrettigheder. Det kan Clara som ung klimaaktivist bedst selv kræve,« siger kampagneleder Marion Tiemann.

Dette er den første sådanne retssag i Tyskland. I USA har princippet om aktiv borgerdeltagelse længe været kombineret med retsmidler. Der er allerede over 1.000 klimasager der, og én betegnelse for dem: klimasager. I Europa har denne type retssager kun været kendt i kort tid, fordi den har været toneangivende for miljøretten i lang tid, siger advokat Markus Gehring. VW-sagen kommer ikke som en overraskelse for den miljøretsekspert, som Lektor ved Cambridge University underviser. Han arrangerer også konferencer i Center for International Sustainable Development Law (CISDL) for at udveksle ideer med klimabeskyttelseseksperter fra hele verden.

Stemningen skal være rigtig

For at få succes har du brug for en forudsætning. ”En retssag skal afspejle den generelle stemning i samfundet. Det handler jo om at overbevise en dommer om en forholdsvis progressiv fortolkning af en eksisterende lovramme,” siger Gehring. Sådan er det nu med klimaændringer, ikke mindst takket være Fredage til fremtiden-Bevægelse og en masse ny viden. Den sociale konsensus her tog næsten 15 år. Det er i øvrigt ikke en mulighed at vente på love. "Virksomheder skal holdes ansvarlige, før lovgiver handler, bag hvilket nogle af dem endda gemmer sig."

En øverste dommer kan ikke erstatte lovgiverens rolle: ”Men han kan pege på punkter, hvor han kommer til kort.” Og det ønsker Europas øverste retshåndhævende myndigheder tilsyneladende i øjeblikket. De implementerer de langsigtede mål i Paris-klimabeskyttelsesaftalen konkret. Og det på trods af, at den næppe indeholder bindende forpligtelser. For blot at nævne to eksempler: I England stoppede appelretten for eksempel udvidelsen af ​​Heathrow Lufthavn, som var blevet godkendt af parlamentet. I Tyskland afgjorde den forbundsforfatningsdomstol i mellemtiden, at regeringen skal forbedre klimabeskyttelsesloven. Nemlig at beskytte yngre generationers frihedsrettigheder. Det sidste er en grundlæggende dom, også med hensyn til private retssager, siger Gehring: "Mange domstole vil ikke længere betragte klimaforandringer som 'også kørende'."

logikkens lov

At flere og flere klimasyndere nu bliver sagsøgt blandt virksomheder - kort efter at VW, BMW og Mercedes også fik en, er nyt, men en logisk konsekvens af det. For NGO-repræsentanten Tiemann er der en trendsættende dom: mod Shell. I Haag var olieselskabet med deltagelse af Greenpeace forpligtet til at reducere sit CO2-udslip markant inden 2030 i år. Det bedste resultat i VW sagen? "Hvis koncernen holdt op med at sælge biler med forbrændingsmotorer på verdensplan fra 2030, og produktionen ville være drastisk reduceret til den tid." Tiemann tilføjer, at selvom kun en del af kravene blev opfyldt, kan retssagen betragtes som en succes: "Det betyder ikke at have fejlet. Som regel kræver det flere retssager, der bygger på hinanden, for i første omgang at muliggøre banebrydende domme."

Advokat Gehring forventer en erklærende dom som i Shell-sagen. Og det betyder? "Koncernen skal retfærdiggøre den fortsatte produktion af forbrændingsmotorer i lyset af klimaforandringerne. Det ser jeg allerede som en succes.” Apropos: Succesen med sådanne retssager er ikke forudprogrammeret: ”Med flertallet ser dommerne sig ikke i en position til at forstå sagsøgernes progressive fortolkninger. Vi lærer bare mere om retssager, der er vundet,” siger advokaten.

Og fremtiden?

Behøver vi ikke længere at gå på gaden i fremtiden? Betyder det automatisk en retssag i stedet for et andragende? Nej, siger Tiemann, målene er anderledes: "Et andragende har ingen juridisk løftestang, men jeg kan bruge det til at gøre det klart, at mange mennesker står bag min anmodning. Demonstrationer bidrager til, at et emne i første omgang bliver samfundsrelevant.” Og advokat Gehring? Han siger: ”Vi har kendt samspillet mellem borgerbevægelsen og retssager i 30 år. Tænk bare på borgerinitiativer, hvor det ikke er noget nyt at tage retslige skridt over for miljøskadelige projekter som affaldsforbrændingsanlæg."

Det nye er dog, at endnu flere virksomheder, der forårsager høje CO2-udledninger, i fremtiden skal redegøre for, hvordan de håndterer klimaforandringerne. Hvem er på listen? "På den ene side transportsektoren, skibsfarten, flyselskaberne, på den anden side det energitunge produktionsområde, hvor der forarbejdes glas, cement, stål og offentlige energileverandører," siger Gehring. Og så er der krænkelsen af ​​menneskerettighederne ved passivitet i forhold til klimaforandringer, som kan være grundlag for endnu flere retssager. ”Man skal være kreativ, men afhængigt af national lovgivning vil der altid være flere kontaktpunkter. Virksomheder ville gøre klogt i hurtigt at implementere klimaneutral tænkning.” Og Clara Mayer? Hun siger det ganske enkelt: "Denne retssag er blot endnu et skridt i protesten."

ÅRSAGER TIL HANDLING
"Manglende afhjælpning"
Retssager opstår, når stater eller virksomheder undlader at begrænse klimaændringer. I dette tilfælde sagsøger borgere eller ngo'er på den ene side regeringer for at opnå mere klimabeskyttelse. Holland giver et vellykket eksempel på dette: Højesteret dér afgjorde til fordel for en klage om, at utilstrækkelig klimabeskyttelse krænkede menneskerettighederne. På den anden side sagsøger regeringer eller ngo'er store CO2-udledere for mere klimabeskyttelse eller kompensation for manglende beskyttelse af klimaet. For eksempel har byen New York sagsøgt olieselskaberne BP, Chevron, Conoco Phillips, Exxon Mobil og Royal Dutch Shell for bevidst at nedtone deres ansvar for klimaændringer og forvolde skade på byen. Hertil hører også sagen om den peruvianske landmand Saul Luciano Lliuya, som sagsøger energileverandøren RWE med hjælp fra Greenpeace, som i øjeblikket får stor opmærksomhed i medierne.
"Manglende tilpasning"
Dette omfatter retssager om stater eller virksomheder, der ikke forbereder sig tilstrækkeligt på de uundgåelige (fysiske) risici og mulige skader forårsaget af klimaændringer. Et eksempel på dette er husejere i Ontario, Canada, som sagsøgte regeringen i 2016 for ikke at beskytte dem godt nok mod oversvømmelser.
"Manglende afsløring"
Det drejer sig om virksomheder, der ikke giver tilstrækkelig information om klimaændringer og den deraf følgende risiko for virksomheden, men også for investorerne. Dette omfatter retssager fra investorer mod virksomheder, men også retssager fra virksomheder selv mod deres rådgivere, såsom ratingbureauer.

Foto / Video: Shutterstock.