Karin Bornett
Slagord på den mest melodiøse dialekt, billeder af tilfredse køer, der gumler frodigt græs på idylliske alpine enge – når det kommer til mad, fortæller reklameprofessionelle os gerne historien om livet på landet, iscenesat romantisk. Dagligvareforhandlere og producenter er alt for glade for at fokusere på den regionale oprindelse af deres produkter. Forbrugerne griber den.
"Tallige undersøgelser viser en stor stigning i interessen for regionale fødevarer og taler om en regional trend, der siges at have indhentet den økologiske tendens i mellemtiden," skriver Melissa Sarah Ragger i 2018 i sit kandidatspeciale om motiverne for at købe regionalt. fødevarer. Fordi's Biomarkt citerer en uspecificeret undersøgelse fra 2019, som siges at have vist "at for de adspurgte forbrugere Bio og bæredygtighed spiller mindre en rolle end den østrigske oprindelse og regionalitet af maden."
Regional oprindelse overvurderet
Ikke så mærkeligt: Mad fra regionen nyder godt af billedet af høj kvalitet og fair produktionsforhold for mennesker og dyr. Derudover skal de ikke transporteres halvvejs på tværs af kloden. Også regionale produkter markedsføres og opfattes i overensstemmelse hermed. Men: er mad fra regionen virkelig så god? I 2007 beregnede Agrarmarkt Østrig (AMA) CO2-forureningen af individuelle fødevarer. Druer fra Chile var de største klimasyndere med 7,5 kg CO2 per kilo frugt. Æblet fra Sydafrika vejede 263 gram, sammenlignet med 22 gram for det Steiermarks æble.
En anden beregning fra denne undersøgelse viser dog også, at kun en lille mængde CO2 samlet set kan spares ved at række ud efter regionale fødevarer. Hvis alle østrigere erstattede halvdelen af deres mad med regionale produkter, ville der ifølge AMA blive sparet 580.000 tons CO2. Det er kun 0,07 tons pr. indbygger om året - med en gennemsnitlig produktion på elleve tons, er det kun sølle 0,6 procent af den samlede årlige produktion.
Local er ikke økologisk
En vigtig faktor, der ikke ofte kommunikeres: regionalt er ikke økologisk. Mens "økologisk" er officielt reguleret, og kravene til økologiske produkter er præcist defineret, er udtrykket "regional" hverken beskyttet, defineret eller standardiseret. Så vi rækker ofte ud efter formodet bæredygtige produkter fra landmænd i nabolandsbyen. Men at denne landmand bruger konventionelt landbrug – måske endda med miljøskadelige, som stadig er tilladt i Østrig spray – opererer er ofte ikke klart for os.
Eksemplet med tomater viser forskellen: Mineralgødning bruges i konventionel dyrkning. Alene produktionen af disse gødninger forbruger så meget energi, at økologiske tomater fra Sicilien ifølge eksperter nogle gange har en bedre CO2-balance end dem fra konventionelt landbrug, der fragtes inden for regionen i små varevogne. Især ved dyrkning i opvarmede drivhuse i Centraleuropa skyder CO2-forbruget som regel mange gange i vejret. Som forbruger skal man dog også afveje tingene individuelt. Kører du mere end 30 kilometer i din egen fossilbil for at shoppe i gårdbutikken, kaster du generelt en god klimabalance over bord.
Økonomisk udvikling i stedet for miljøbeskyttelse
På trods af alle disse aspekter fremmer offentlige myndigheder den regionale indkøb af fødevarer. I Østrig blev markedsføringsinitiativet "GenussRegion Österreich" f.eks. indledt for nogle år siden af Livsministeriet i samarbejde med AMA. For at et produkt kan bære mærket "Austrian Region of Indulgence", skal råvaren komme fra den respektive region og være forarbejdet til en høj standard i regionen. Om produktet kommer fra konventionelt eller økologisk landbrug var aldrig et kriterium. Det kunne den i hvert fald Greenpeace men i 2018 opgraderede kvalitetsmærket "Østrigsk region for overbærenhed" fra "betinget troværdig" til "pålidelig". På det tidspunkt blev det annonceret, at mærkets bærere skulle afstå fra at bruge gensplejset foder fuldstændigt i 2020 og kun ville have lov til at bruge regionalt foder.
På europæisk plan er certificeringen af produkter med "beskyttet geografisk betegnelse" og "beskyttet oprindelsesbetegnelse" vigtig. Beskyttelsen af specialiteter gennem forbindelsen mellem produktkvalitet og et eponymt oprindelsessted eller oprindelsesregion er dog i forgrunden. Nogle kritikere mener, at ideen om at levere mad over korte afstande ikke engang er af sekundær betydning.
Klimaet kender ingen grænser
Trods al kærlighed til hjemmet er én ting klar: klimaforandringerne kender ingen grænser. Sidst men ikke mindst skal man også huske på, at forbruget af importerede økologiske fødevarer som minimum styrker det lokale økologiske landbrug – gerne i kombination med Fairtrade-sælen. Mens der i Østrig skabes i det mindste visse incitamenter eller støttes til økologiske landbrug, skal engagerede økologiske iværksættere* udføre pionerarbejde, især i vækstlande.
At gå uden tvivl til et produkt fra regionen kan derfor virke kontraproduktivt. Marketingafdelingen i denn's Biomarkt udtrykker det sådan i overensstemmelse med den herskende tankegang: "Sammenfattende kan man sige, at regionalitet alene, i modsætning til økologisk, ikke er et bæredygtighedsbegreb. Den regionale fødevareproduktion kunne dog positionere sig som en stærk duo sammen med økologisk landbrug. Følgende kan derfor bruges som beslutningshjælp ved indkøb af dagligvarer: økologisk, sæsonbestemt, regionalt – gerne i denne rækkefølge.”
REGIONAL I TAL
Over 70 procent af de adspurgte køber regionale dagligvarer flere gange om måneden. Næsten halvdelen oplyste, at de selv bruger regionale dagligvarer til deres ugentlige dagligvareindkøb. Østrig fører her med omkring 60 pct. Tyskland følger efter med omkring 47 procent og Schweiz med omkring 41 procent. 34 procent af de adspurgte forbinder forbruget af regionale fødevarer med en forpligtelse til miljøbeskyttelse, som også omfatter kortere transportruter. 47 procent forventer, at et regionalt produkt er blevet produceret på gårde højst 100 kilometer væk. I en afstand af 200 kilometer er de adspurgtes enighed langt lavere med 16 procent. Kun 15 procent af forbrugerne lægger vægt på spørgsmålet om, hvorvidt produkterne kommer fra økologisk jordbrug.
(Kilde: Studier af AT KEARNEY 2013, 2014; citeret i: Melissa Sarah Ragger: "Regional før organisk?")
Foto / Video: Shutterstock.
