in ,

Dårlige nyheder

dårlige nyheder

Nytårsaften i Köln: I en skare på stationens forplads i Køln er der angreb på kvinder. I nyheden er der tale om mænd "med et nordafrikansk udseende", antages det hurtigt, at det kan fungere som asylansøgere. I flere dage vises spekulative rapporter, sociale medier diskuteret voldsomt, udsagn om flygtninge opvarmet. Et par dage senere, fra Köln politiet frigivet fakta: 821 annoncer var strafbare handlinger i nytårsaften, blev 30 mistænkte identificeret, hvoraf 25 kom fra Marokko eller Algeriet. 15s mistænkte var asylansøgere.

Kun dårlige nyheder

Velkommen til medierne vanvid! "Kun dårlige nyheder er gode nyheder" er et motto i journalistik. Det beskriver princippet om, at historier kun sælger godt, hvis de er baseret på en konflikt eller en dramatisk situation. At blive hos asylansøgere: Da titusinder af flygtninge har nået Østrig i de forløbne år, stopper negative rapporter ikke. IS-krigere ville blive introduceret i flygtningestrømmene, blev det sagt efter angrebene fra Paris. Kriminaliteten stiger, er den grundlæggende tenor for mange medier.
Ulf Küch, chef for tyske detektiv i Niedersachsen, er i sin bog "Soko asyl" konkluderer: "Andelen af ​​kriminelle, der er kommet ind i landet med flygtningene til Tyskland er ikke en procentdel højere end andelen af ​​kriminelle på tysk Befolkning. "Men for mange medier er ikke interesserede i fakta og foretrækker at fokusere på dårlige nyheder. Påvirkningen af ​​medierne forbrugerne er hårdannende.

"Vi har anmodninger om at rapportere om indbrud i Østeuropa, fordi kriminaliteten eksploderede der. Vi kiggede på statistikken og fandt ud af: Det er ikke sandt. "

"Vi har modtaget anmodninger om at rapportere fald i det østlige Østrig, fordi forbrydelsen eksplodere der," siger Heidi Lackner, ansvarlig for ORF udsendelse "på scenen". "Vi kiggede på statistikken og fundet: Det er ikke sandt." Faktisk har forbrydelsen i Wien faldet i de seneste år: I første halvdel 2015 der var at 22 procent færre indbrud og op til 81 procent (afhængigt af typen af ​​forbrydelse) mindre Kriminalitet end sidste år. Lackner kom til den konklusion: "Ikke kriminaliteten er steget, men den subjektive trussel følelse. Fordi folk læser tabloids, der er gratis på metroen, og hvor indbrud, mord og vold er de eneste emner. "

opfattelsen
"Vi forstår ikke, hvordan verden skifter til det bedre"
Den svenske universitetsprofessor Hans Rosling udviklet i årenes løb 90er kaldet uvidenhed test, hvor det kommer til spørgsmål om grundlæggende globale tal såsom fattigdom, levealder og indkomstfordeling. Prøven er allerede gennemført i nogle lande, og resultatet er stort set ens: Situationen på planeten anses for pessimistisk. For eksempel er den gennemsnitlige forventede levetid på verdensplan 70 år, men mere end halvdelen af ​​respondenterne tappede 60 år. Den globale læsefærdighed i dag er 80 procent - men kun en tredjedel af disse pollinger kunne forestille sig det. Kun syv procent af amerikanerne og 23 procent af svenskerne vidste, at andelen af ​​mennesker, der lever i ekstrem fattigdom verdens befolkning har halveret siden 1990 og ikke fordoblet, da omkring halvdelen troet. Faktum er, fattigdom falder i stort set alle lande samt befolkningstilvækst og spædbarnsdødelighed. Forventningerne til levealderen og læsefærdigheden stiger derimod. "Men de fleste i Vesten forstår ikke, hvor hurtigt og dybt resten af ​​verden ændrer sig," siger Rosling, "meget ofte til det bedre." Den omsiggribende pessimisme i Vesten holder Rosling i et Spiegel interview for "dovne tænkning, at fordi alligevel alt går ad helvede til, det frigiver til at gøre noget."

Dårlige nyheder: Factor tabloid aviser

Frilansjournalisten Renate Haiden arbejdede for kort tid i den østrigske dagblad og rapporterede: "Det vigtigste var overskrifterne, som chefredaktør Wolfgang Fellner personligt kontrollerede. De måtte være lette og hurtige at læse, indholdet i artiklen gav ingen betydning. "Haiden lukkede jobbet efter en kort tid, fordi hun følte samarbejdet som" ikke værdsat ". "I newsroom var især meget unge, ufaglærte medarbejdere. Jeg blev behandlet som en lærling trods min erhvervserfaring. "
Måske skyldes det også sådanne forhold, at journalister ikke har et godt omdømme offentligt: ​​I undersøgelser om professionelle gruppers troværdighed slutter mediefolk regelmæssigt på bagsædet.

"Det vigtigste var overskrifterne, indholdet i artiklen gav ingen rolle."
Renate Haiden, tidligere redaktør af dagbladet Österreich

Meddelelser tegner et forkert billede

En 2015 RTL bestilt Forsa-undersøgelse i Tyskland viste, at næsten halvdelen af ​​de adspurgte fandt de daglige nyheder til negativ: 45 procent af de adspurgte sagde tv-nyheder var "for konflikt," kendt 35 procent, de gjorde TV Nyheder Frygt 80 Procent Ønskede Løsninger. Manipuleret og negative budskaber kan hurtigt føre til håbløshed, til følelsen af, at intet i i læsere og seere - tilsyneladende dyster - for at ændre verdens tilstand (se interview). For en undersøgelse af den amerikanske radiostation NPR i samarbejde med Robert Wood Johnson Foundation og Harvard School of Public Health 2.500 amerikanere blev interviewet. En fjerdedel af respondenterne sagde, at de var blevet stresset i sidste måned, og kaldte dem den største årsag til nyhedsforbrug.

Men sandheden er forskellig fra, hvad mange medier har sagt: Canadian Steven Pinker, en evolutionær psykolog ved Harvard University, fandt ud af, at volden har været ved at falde gennem historien. "All slags vold: krige, mord, tortur, voldtægt, vold i hjemmet", sagde Pinker, der også påpeger, at nyheden ville male et falsk billede. "Når du tænder tv-nyhederne, hører du kun om ting, der er sket. Du vil ikke høre en reporter sige: 'Jeg rapporterer bor fra en storby, hvor der ikke er nogen borgerkrig. Så længe volden ikke er faldet til nul, vil der altid være nok grusomhed til at udfylde aftennyhederne. "
Den svenske universitetsprofessor Hans Rosling viser med sin uvidenhedstest om, hvordan negative overskrifter forvrider opfattelsen af ​​verden (se informationsboks).

"Hvad der kræves er lyse pletter, alternativer og nye ledere."

Løsningsorienteret og konstruktiv vs. Dårlige nyheder

I begyndelsen af ​​1970'erne var futurologen Robert Jungk af den opfattelse, at journalister altid skulle rapportere på begge sider af mønten. De bør afsløre klager, men også præsentere løsninger. Dette er også grundlaget for løsningsorienteret eller konstruktiv journalistik, som Ulrik Haagerup, leder af den danske radio- og tv-afdeling, har bidraget til at forme. Haagerup søger specifikt konstruktive tilgange i sine nyhedsprogrammer, der giver folk håb. Hans mål er at skildre hele virkeligheden frem for blot at notere de dårlige nyheder om dagen. "God journalistik betyder at se verden med begge øjne," sagde Haagerup. Konceptet fungerer, ratingsne er steget.
"Når medierne fokuserer permanent og udelukkende til verdens problemer, og til at lede efter den skyldige, er det vores opfattelse af verden kun fra problemerne skyldige og fjendebilleder", er Doris Rasshofer, tidligere chefredaktør for løsningsorienteret magasin "Bestseller" overbevist , "Det kræver lyse steder, alternativer og nye ledere, der fokuserer på at løse udfordringer," konkluderer journalisten. "Og det har brug for medieindberetning om det."

Interview med Univ.-Prof. Dr. Jörg Matthes er direktør for Institut for Journalistik og Kommunikationsvidenskab ved Universitetet i Wien
Hvordan påvirker negative overskrifter samfundet?
Jörg Matthes: Folk, der ofte forbruger negative nyheder, vurderer den generelle situation med hensyn til kriminalitet eller terror som mere alvorlig og mere alvorlig end andre. Den faktiske fare situation er overvurderet.
Hvorfor er så mange medier fokuseret på negative nyheder?
Matthes: Beskeder om problemer er mere nyhedsværdige og forbruges mere end positive nyheder. I løbet af evolutionen var vi som planlagt programmeret til at opfatte og vægte negativ information mere positivt end positiv, fordi det sikrede vores overlevelse.
Undersøgelser siger, at mange mennesker ønsker mindre negative nyheder.
Matthes: Men hvis du giver dem så mange negative som positive nyheder, ville disse mennesker fokusere mere på det negative. Det handler også om udbud og efterspørgsel - det er ikke tilfældigt, at Kronen Zeitung er den mest læste avis i Østrig. Så du kan ikke bebrejde medierne alene for negative nyheder.
Hvad synes du om løsningsorienteret journalistik?
Matthes: Selvfølgelig er det fornuftigt at se efter en konstruktiv tilgang til nyheder og ikke lade medierne forbruge alene med vores tiders problemer. Løsningsorienteret journalistik er imidlertid tidskrævende og har brug for ressourcer. Befolkningen og politikerne skal være opmærksomme på, at dette ikke er gratis. God journalistik har sin pris.

Foto / Video: Shutterstock.

Skrevet af Susanne Wolf

1 kommentar

Efterlad en besked
  1. Fantastisk tekst, tak. Som journalist har jeg følt mig forpligtet til "konstruktiv journalistik", siden jeg startede mit erhverv for 30 år siden. På det tidspunkt fandtes udtrykket ikke engang. Desværre har internettet gjort dårlige nyheder værre. Folk klikker oftest på dårlige nyheder, glæder sig over elendigheden i verden og går videre. Du kan ikke gøre noget alligevel. Resultatet: fratræden, et negativt verdensbillede og endnu flere stemmer til Strache, FPÖ eller AfD. Mange medier som Perspective Daily, Riffreporter eller Krautreporter viser nu, at tingene kan gøres anderledes.

Efterlad en kommentar